For ottende år i træk fisker og mærker DTU Aqua blåfinnet tun i projektet Scandinavian Bluefin Marathon – DTU’s tunmærkningsprojekt. Undersøgelsen fortsætter med det formål, at sikre tilstrækkelig videnskabelig viden som er en forudsætning for, at vi i fremtiden på bedst mulig måde kan beskytte den blåfinnede tun og dermed forhindre, at vi gentager fortidens fejl.
Ny film fortæller historien om brakvandsgedder på Sydsjælland, Møn, Falster og Lolland.
DTU Aqua har offentliggjort de nyeste data fra efteråret 2023 om fiskebestande i udvalgte danske vandløb. Disse data kan nu ses online – se data på kort.
Ny undersøgelse giver et spændende indblik i ørreders vandringer i danske havområder og dokumenterer, at nogle af ørrederne vandrer meget langt.
Ny viden giver større forståelse af, hvorfor udsætninger med ikke-oprindelige fisk generelt ikke er en bæredygtig løsning for at forbedre vores fiskebestande.
I de fleste danske fjorde er fiskerierhvervet stort set forsvundet, men det har tidligere spillet en stor rolle. DTU Aqua har gravet i gamle rapporter og undersøgt fiskeriets omfang i udvalgte fjorde for 120 år siden.
Snæblen er en helt unik fisk i den danske natur – den sidste naturlige bestand, der er tilbage i Danmark, findes i Vidå i Sønderjylland, og så er snæblen nu ekstra særlig, idet spritny forskning slår fast, at den sølvblanke, slanke fisk af laksetypen, som man indtil nu har ment delte gener med fisken helt indtil for ca. 2.000 år siden, i virkeligheden udviklede sin egen genetiske linje for helt op til 7.500 år siden.
I et samarbejde mellem DTU Aqua og Ørsted har man i havet ud for Esbjerg søsat et unikt projekt til indsamling af miljø-DNA i form af to højteknologiske undervandsrobotter fra USA. Det er første gang robotten testes i europæiske farvande, og det kan blive svaret på fremtidens effektive miljøovervågning.
Et nyt stenrev i Lillebælt ved Storås udløb skal gøre det lettere for små ørreder (smolt) at overleve den første tid i havet. DTU Aqua undersøger derfor, om revet har en effekt på tilstedeværelsen og adfærden hos små havørreder. Resultater fra de første undersøgelser, inden revet blev udlagt, er klar nu, og viser, at smoltene opholder sig mest på lavt vand helt tæt på kysten.
Formålet med at udsætte ål er at øge antallet af voksne ål, der søger mod Sargassohavet for at gyde.
En gang kunne man fange torsk langs næsten alle de danske kyster. Dette er ikke længere tilfældet; torsken er forsvundet de fleste steder. DTU Aqua vil gerne bidrage til at vende denne udvikling. Derfor undersøger vi, hvordan forskellige tiltag kan påvirke lokale forekomster af torsk. F.eks. undersøger vi lige nu, hvordan vindmølleparker påvirker torsk.
Læs mere om fjæsingens biologi, hvad man som badegæst bør være opmærksom på, og hvad man kan gøre, hvis uheldet først er ude.
Sort hummeren er en populær fangst blandt fiskere og undervandsdykkere.
Siden fjernelsen af spærringen ved Vilholt Mølle i 2008 har DTU Aqua dokumenteret, at der er kommet mange vilde ørreder i Gudenåen. Foruden ørreden trives en række andre fiskearter også på de naturlige stryg i Danmarks længste vandløb.
Ny guide fra DTU Aqua skal forbedre artsbestemmelsen af hajer og rokker de i danske og tilstødende farvande.
DTU Aqua har igennem næsten 20 år fulgt små sætteål som blev udsat opstrøms Vestbirk Vandkraft i Gudenåen. Kun 2,5 % af de små, ål der blev sat ud, ser ud til at have nået en alder, hvor de vandrer mod havet. I andre undersøgelser vurderes det, at 15-20 % udvandrer til havet.
Søhåndbogen på fiskepleje.dk er nu opdateret med tal for den erhvervsmæssige fangst af de mest populære fiskearter i vore søer i 2023.
Invitation til laksekonference den 14. juni 2024.
Den sjældne, danske fisk med den markante snude er en gammel, ganske særlig art. Det hævder et nyt studie, som DTU Aqua har deltaget i, trykt i Molecular Ecology. Og det er vilde nyheder, efter forskere i årtier har diskuteret, om snæblen var lige så meget en helt. Artsbestemmelse har stor betydning for arbejdet med bevarelse af arter.
100 år gamle fiskeridata bekræfter det, mange har sagt i årevis: Mængden af fisk i danske fjorde er faldet markant. DTU Aqua har set på særligt bestanden af skrubber i de historiske data, fordi skrubben betragtes som en indikator for at vurdere miljøtilstanden i kystområder.
Hvor store kan de danske laksebestande blive og hvad er status nu?
Den naturlige produktion af laks i Skjern Å og Storå blev undersøgt i 2023. Der var et markant fald i produktion af laks i Storå.
Overlevelsen og trivslen for genudsatte fisk afhænger af, om fisken bliver behandlet skånsomt i forbindelse med fangst og håndtering – DTU Aqua har samlet en række anbefalinger til skånsomt catch and release-lystfiskeri.
DTU Aqua´s biologiske vurdering af laksebestande og laksekvoter for otte vandløb – Storå, Skjern Å, Varde Å, Sneum Å, Kongeå, Ribe Å, Brede Å og Vidå.
DTU Aqua arbejder på at gøre data om forekomsten af fisk tilgængelige for alle interesserede. Den første prototype af det lille program FishTrends er ude nu.
Fiskeplejens to citizen science-projekter, Fangstjournalen og Nøglefiskerprojektet, blev præsenteret på videnskabelige plakater på det 22. Danske Havforskermøde på DTU i Lyngby.
DTU-studerende har sammenlignet livet på en ålegræseng og et stykke sandbund i Aarhusbugten.
I 2024 undersøger DTU Aqua ørredbestandene i otte vandløbsområder fordelt på 12 kommuner. Andre fiskearter registreres også i undersøgelsen, som foregår i august og september.
Havørrederne fra vandløbene i Mariager Fjord strejfer så meget, at man ikke kan se forskel genetisk. Nye analyser af den kemiske sammensætning af fiskenes øresten afslører, at der er forskelle, som kan vise, hvilke vandløb ørrederne kommer fra.
Opgangen af laks i Skjern Å-systemet er i 2023 estimeret til 4.662 stk. Dette er et fald på 38% i forhold til undersøgelsen i 2022, hvor opgangen blev estimeret til 7.553 laks.
I Kongeå blev opgangen af laks estimeret til 722 laks. Dette er en fremgang i forhold til tidligere undersøgelser.
Fødevareministeriet har udstedt en ny bekendtgørelse for fiskeri og fredningsbælter i Mariager Fjord. Den trådte i kraft 1. januar 2024. En vigtig ny regel er et fredningsbælte ved Saltværket øst for Mariager.
NorTrack-projektet har fået penge fra det europæiske biodiversitetsprogram, Biodiversa+, til at undersøge, hvordan biodiversitet i Nordøstatlanten kan overvåges.
Nyt projekt kortlægger torskens bevægelser i en vindmøllepark med særligt fokus på torskens gydesæson.
I løbet af oktober og november 2023 har den marine fiskepleje udsat 7.000 pighvarreyngel fra lokale stamfisk på tre lokaliteter i Roskilde Fjord, Sejerø Bugten og Det Sydfynske Øhav. Afhængigt af opvækstforholdene vil ynglen formentlig efter 2-4 år have nået en god spisestørrelse.
En undersøgelse blandt danske lystfiskere viser, at fiskeri ved kysten er det absolut mest populære, og at laksefisk oftest er målet for fisketuren.
DTU Aqua har mærket 56.000 skrubber med farvestoffet alizarin complexone, som afsætter en rød ring i fiskenes øresten. Det skal bruges til at skelne de opdrættede skrubber fra vilde fisk. Nu er de mange skrubber blevet sat ud på forskellige lokaliteter i Limfjorden.
DTU Aqua har undersøgt bestanden af sort hummer i Limfjorden og kommer nu med anbefalinger til, hvordan fiskeriet kan forvaltes.
Den sydøstasiatiske penselklippekrabbe findes allerede i Vadehavet, men nu ser det ud til, at den også har etableret sig i Limfjorden. DTU vil gerne høre fra dig, hvis du ser krabben.
Er du fritidsfisker, og vil du være med til at dokumentere, hvordan det går med fiskebestandene i de kystnære farvande? Så bliv nøglefisker!
De nyeste data fra kortlægningen af fiskebestandene i udvalgte danske vandløb er fra efteråret 2022, og de kan nu ses online på DTU Aqua's Ørredkort.
Der skal en ekstra indsats til i åerne, hvor havørreden gyder, for at bevare bestanden i Gudenåen, i takt med at odderen er tilbage, og fiskehejren jager året rundt. Det slår en ny rapport fra DTU Aqua fast. I denne uge er der borgermøde under overskriften ”Sådan får vi havørreden tilbage til Gudenåen”.
Hvad er biodiversitet? I anledning af det aktuelle fokus på havet og biodiversitet har vi opdateret og genpublicerer nu tre interviews med forskere, der på hver sin måde har fokus på biodiversitet. Her er det seniorforsker ved DTU Aqua Martin Lindegren, der fortæller om ’funktionel biodiversitet' og hvorfor beskyttelse af naturen er afgørende vigtigt.
For 30-40 år siden var øst-torsken op til en meter lang, trind og talrig – nu er den lille og mager og må ikke fiskes. Hvad er der sket? Det er DTU Aqua i gang med at undersøge, og øjnene er rettet mod iltsvind og leverorm
Der findes omkring 18 haj- og rokke-arter i Danmark. Det fastslår et nyt forskningsprojekt, der har kortlagt arter gennem DNA. Man har undersøgt, hvor arterne findes i de danske farvande, og også fundet ud af at bifangsterne af arterne er mere end fordoblet over de seneste ti år.
Den blåfinnede tun er vendt tilbage til vore farvande og mærkningsprojektet har tilmed mærket den største tun i projektet med en vurderet vægt på ca. 380 kg.
Hvad er biodiversitet? I anledning af det aktuelle store fokus på havet og biodiversitet opdaterer vi og genpublicerer de tre interviews med forskere, der på hver sin måde har fokus på biodiversitet. Her er det professor og populationsgenetiker Einar Eg, der fortæller om den mytiske laks fra barndommen og fremtiden med eDNA.
Dobbelt så mange fisk. Sådan lyder det positive resultat, der er kommet ud af at etablere 56 fiskebørnehaver i Naturpark Lillebælt i 2022. Undersøgelser og resultater er blevet til i et samarbejde mellem forskere fra DTU Aqua, Naturpark Lillebælt, studerende og frivillige borgere.
Tunmærkningen har igen haft besøg af H.K.H. Kronprins Frederik, som i går kom og hjalp med mærkningen og fik lejlighed til at høre om resultaterne fra netop den tun, han selv var med til at mærke ved besøget i projektet i august 2021.